Vi ELSKER en god fest! Hvad end du tænker et romantisk bryllup, en festlig rund fødselsdag, hyggelig konfirmation, barnedåb, inspirerende firma/netværk/kunde aften, så har vi lokalt til det. Ingen fest er ens – jeg tilrettelægger hver eneste fest og begivenhed efter dine ønsker. Alt kan lade sig gøre – vi skal bare mødes, samle vores idéer, være kreative og så lover vi ellers en fest du sent vil glemme. Overlader du alt det praktiske til os, kan du trygt stole på at, du får præcis hvad du ønsker, og du kan være stolt, afslappet og glad vært, der bare skal fokusere på dine gæster og på at ‘have a good time’.
Vi har allerede nu holdt en masse dejlige fester – se hvad nogle af vores gæster siger om os.
Skal vi holde din næste fest??
Så ring 61664940 og lad os stikke hovederne sammen.
Bryllup
Et bryllup på Rankin Park er en drøm, der går i opfyldelse. I vores hyggelige omgivelser skaber vi den perfekte ramme om jeres store dag.
Her er hver detalje nøje planlagt med kærlighed og omhu for at sikre, at jeres bryllup bliver præcis, som I har drømt om. Fra den intime ceremoni under åben himmel til en festlig reception fyldt med glæde og latter, er alt skræddersyet til jer.
Vores dedikerede team sørger for, at I kan nyde hvert eneste øjeblik uden bekymringer. Hos Rankin Park fejrer vi kærligheden og skaber minder, der varer hele livet.
Vores brudepar siger
Da vi skulle finde lokation til vores bryllup skulle der lige mærkes godt efter hvad det præcis var vi ønskede. Ordene utraditionel, hyggeligt, intimt, afslappet og fest, var ordene vi skrev ned. Så der var ingen tvivl, det skulle holdes hos Rankin Park og det blev lige som vi ønskede og mere til. Et bryllup som var OS. Vi havde virkelig den bedste dag og aften/nat. Vi har nydt vores gæster i de hyggeligste omgivelser, med det lækreste mad og drikke, vi har været tilstede hos vores gæster og følt os så trygge i hænderne på Ea og hendes kære medarbejder gennem hele planlægningen og på selve bryllupsdagen. Rankin Park vil altid have et helt særlig plads hos os 🩷
Mette & Mads
Vores bryllup på Rankin Park var mere, end hvad vi havde drømt om. Vi var frem mod brylluppet i tæt kontakt med Ea, som fik os til at føle os hjemme på Rankin Park, så vores bryllup fik et helt personligt præg. Der blev sørget for alt, og det var langt fra en pakkeløsning – men en bryllupsfest efter vores ønsker. Ea og hendes skønne medarbejdere var med til at gøre vores bryllupsdag helt uforglemmelig for os og vores gæster.
Susanne & Dennis Skøtt
Ea er den fødte festplanlægger, og vi har været i de bedste hænder fra start til slut, som i øvrigt ikke slutter ved festen. Ea tager sig tiden hele vejen igennem processen, og den rundes af på en perfekt måde på bagkant af festen. Ea, hendes team og fantastiske rammer har sikret, at vi fik den fest, vi drømte og meget mere til! Hvis man vil sætte sit eget præg på en fest eller arrangement, og hvor man får den bedst tænkelige rådgivning under vejs, så er der kun et sted at gå hen – Rankin Park.
Kirstine & Kasper Rønn