Genåbningen

21. April – Åbning for udeservering, indeservering & Takeaway 

Den 21. April åbner Rankin Park igen, efter 4 måneders nedlukning. Vi glæder os SÅ meget til at se jer allesammen igen. 

Når du besøger os, skal du være opmærksom på følgende regler: 

– Ønsker du bord indenfor, skal du medbringe et gyldigt Coronapas (dvs. enten en negativ PRC- eller kviktest, der er max 72 timer gammel, eller et vaccinecertifikat, eller en coronaerklæring, der er min. 14 dage gammel, og ikke mere end 180 dage gammel) og ID. Der ud over skal du bestille bord min. 30 min før du ankommer. 

– Har du spontant lyst til at kigge forbi, så har vi god plads under varmelamperne i gårdhaven. Her er læ og godt med tæpper,  så du kan nyde et glas vin eller en kop kaffe, indtil dit bord er klar. 

– Ønsker du bord udenfor, kan du reservere det, hvis du har lyst, ellers dukker du bare op, uden hverken coronapas eller bordbestilling. Sidder du ude, må du gerne komme ind i caféen, for at betale eller gå på toilet – bare du husker dit mundbind. 

– Du kan hente take away igen uden coronapas. Du skal bare huske mundbind. Du hjælper os, ved at forudbestille det på bestilling@rankinpark.dk, men det er ikke et krav. 

– Har du en Kalenderlåge fra Esbjerg Kalenderen 2020 skal den indløses mellem 21. April og 5. Maj Den kan indløses mandag-onsdag mellem 11:30-14:00. Låger kan ikke indløses efter 5. maj.

Vi laver endnu engang mad ud af huset og så vi vil elske at holde din fest på caféen. Ta fat i os hvis vi sammen skal finde på noget lækkert til jer. 

Til sidst vil jeg bare sige tak for den trofaste støtte og opbakning. Jeg ved godt, at de nuværende regler, kan være en ændring for et spontant café besøg, men jeg er sikker på, at vi sammen finder ud af det. 

– Ea Gram-Rankin